Hende bag
Den 30. september 2002 stod jeg med en positiv graviditetstest i hånden. Jeg var måbende - og troede ikke på det. Jeg havde en aftale dagen efter på hos en gynækolog. I 3 år havde min kæreste og jeg forsøgt - og så endelig..
Det var også dagen før min kæreste - og dermed også medansvarshaver for den ekstra steg på testen - åbnede sin egen virksomhed.
I alle tre år inden havde jeg haft et lunt blik på alle de netbabyklubber, der fandtes på nettet. "Alle" er måske så meget sagt - for der var ikke ret mange.. men jeg drømte om at være en del af NetDoktors Babyklub. Jeg drømte - men turde ikke tage springe .. før lige der.. da jeg stod med den positive graviditetstest.
Fra den dag og frem har jeg skrevet "blogindlæg". Netdoktor kaldte dem for "dagbogsindlæg". Jeg skrev dem som blogindlæg, allerede før jeg kendte begrebet blog. Efter et par år skiftede jeg til denne adresse. Her var mulighed for flere læsere - og jeg kunne selv bestemme hvordan bloggen skulle se ud.
Min verden - og ikke mindst mine børns verden - har været vendt på hovedet siden da. Min mand og jeg gik ned af kirkegulvet sammen - da min søn var 2 år - og vores fælles datter var blevet 9.
2½ år efter - og 15 år efter vi flyttede sammen oprindeligt, valgte vi at gå hver vores vej. Vi blev separaret november 2007 - men skilsmissen var undervejs længe. Jeg afventer den endelige skilsmisse i skrivende stund (september 2008)
Så idag er virkeligheden den, at jeg er mor til to dejlige børn. Min datter fra 1995 - og min søn fra 2003 - desuden består husholdningen af Tikka - vores kat.
Min kæreste er officielt en fast bestanddel af mit liv. Han hedder Morten og er meget tæt på at være helt og aldeles fastboende.
Morten har desuden to dejlige drenge, som dermed også er blevet en aktiv del af mit liv. Bøllefrø og bøllespire. Den ene er på min søns alder - mens den anden er 3 år yngre.
Jeg mener et optimistik livssyn er det, der bærer det hele fremad. Jeg er overbevidst om, at vi skal påtage os ansvaret for eget liv, frem for at skylde alverdens ulykker på alle omkring os.
Jeg er overbevidst om, at alle har deres grunde til at gøre, som de gør - og at der grundlæggende ikke findes onde mennesker. Vi handler alle efter bedste evne.
